Velkommen til hjælpemidlet "fodcyklen".

Man kan sidde på en spisestuestol og køre langsomt, da hurtigkørsel ikke virker. Første gang man prøver, må det ikke vare over fem minutter, da man kan få ondt i maven og få kvalme på grund af et forøget blodomløb.

Man skal helst bruge cyklen uden belastning, og ved rigtig brug har den bevist, at den smører leddene, giver godt blodomløb og har hjulpet på slidgigt. Man kan variere yderligere ved at køre baglæns på cyklen. Læs yderligere gode tips nederst på siden.

Man får et dårligt resultat, hvis man sidder i en lænestol eller på en seng.

Fodcyklen er afprøvet og anbefalet af læge Carsten Vagn-Hansen med et godt resultat. Omtalt i lægebrevkasse i landets aviser.

Fodcyklen 008
Hjælpemidlet Fodcyklen - standardmodel -
måler L 40 cm, B 22 cm, H 25 cm
pris: kr. 400,00
+ leveringsomkostninger
Fodcyklen 010
Der kan også fås en stang til at påmontere Fodcyklen, så man kan bruge arme og ben samtidig
pris: kr. 600,00
+ leveringsomkostninger
Fodcyklen 013
Har man smerter i arme, skulder eller ryg, stiller man Fodcyklen på et bord og kører med armene.
Man kan også sidde med Fodcyklen på skødet, som Henry her viser.
Fodcyklen 009
Har man behov for lidt mere afstand mellem pedalerne, fremstilles en bred model.
Kontakt Fodcyklen for yderligere oplysninger om de forskellige modeller.

 

Her er fakta for udviklingen af hjælpemidlet Fodcyklen
Henry Kristensen fortæller:
Det er nu 16 år siden, jeg startede mit sundhedsprogram.
Kør langsomt! - når jeg siger langsomt, så er det 20 omdrejninger på hjælpemidlet.
Fodcyklen får blodet til at køre rundt.

Vi har modtaget over 1000 henvendelser i disse mange år, på mange forskellige sygdomme.
En kvinde har døjet med leddegigt i 32 år, og nu er hun rask og kan bruge alle sine lemmer. Hun har brugt alle vore forskrifter, såsom store knæløftninger, der styrker underlivet og musklerne. Vi har også fået meddelelser om, det har hjulpet på muskelgigt.

Vi har fået henvendelse fra Lolland, at den i 2 tilfælde har helbredt for skinnebens sår - både ifølge læger, og ved egne forsøg.

Ved daglig cykling i 2 x 20 minutter ved langsom kørsel, får man blodet til hjernen, og man kan derved undgå demens, og samtidig har den hjulpet øjnene ved forkalkning. Læger siger, at øjnene får ernæring fra hjernen. For eksempel: Jeg bruger ikke briller mere.

Cyklen hjælper åbenbart på alle de ting, der har med blodcirkulationen at gøre, ved langsom kørsel.
Den får ledvæsken til at køre rundt til alle leddene i kroppen, og kan måske danne nyt brusk. Vi har fået en del henvendelser fra folk. som er blevet helbredt. Ved langsom kørsel styrker den dine muskler i ben og arme, lyder meddelelser fra bl.a. cykelryttere.

Fra læger på Rigshospitalet har vi fået meddelelse om, at den cykel vi har med påmonteret stang (så man ligeledes kan køre med armene) kan hjælpe på de, som har lungeproblemer. Den kan også hjælpe på de brystopererede, som får smerter under armene (lymfer). Alt dette har været omtalt i "24 timer".

Til de, der skal have knæ og hofter opereret, har det vist sig, at de personer der cykler før de bliver opereret, styrker deres muskler så de hurtigere kan blive raske bagefter.
HUSK: Den styrker ved langsom kørsel, mere end ved modstand.

Da jeg nu er 82 år gammel, og jeg ikke ved hvor mange år jeg kan blive ved, vil jeg gerne takke alle de læger, fysioterapeuter, fodterapeuter, sygeplejersker og andre, som har anbefalet Fodcyklen.
Mund til mund metoden gør, at jeg kan sende cykler rundt til hele Danmark.
Jeg har også forståelse for, at kommunerne ikke kan sende mig checks mere, da de er gået over til elektronisk betalingssystem.
Vi er stadig en forening, for at kunne levere så billigt som overhovedet muligt.
Det har altid været mit ønske, at ældre mennesker personligt kan få en fodcykel, så de kan styrke alle deres lemmer, og derved bedre kan klare sig selv.

Jeg vil også gerne takke alle dem (nu vil jeg ikke nævne navne), som har hjulpet mig, og min forening med at kunne kalde cyklen: Hjælpemidlet Fodcyklen.

Tak til de specialister, som jeg har kunnet spørge til råds.
Tak til radio og TV.

Fakta om fodcyklen:
Vi har afprøvet mange materialer, så som plast, som er et billigere produkt, men ved forsøg kan det afgive statisk strøm ved tøjets gnidning mod plastmaterialet.
Vi har også prøvet krydsfinér med lak.

Vi har valgt melamin plader og rustfrit stål, pedaler massarandure (jerntræ), som er et mere slidstærkt materiale end mahonie, som vi har brugt.

Alle som har vores cykel er automatisk opdateret, som medlem i vores forening.

Synes du ikke, at fodcyklen hjælper dig, så ring eller skriv et brev og fortæl om problemerne. I mange tilfælde er det fordi, at I kører for hurtigt.
Hastigheden er 20 omdrejninger i minuttet, brug eventuelt et ur som hjælp.

Ved langsom kørsel får man ikke pulsen op, men udvikler et stof der hedder dopamin.
Man siger, at pulsen helst skal op tre gange om ugen. For at få pulsen op hos de, der ikke er godt gående, kører man blot hurtigere på cyklen et øjeblik, man må ikke køre med pulsen oppe i længere tid, da det belaster hjertet.

Til andre: Gå eventuelt til gymnastik/vandgymnastik, dans eller svømning. Gå ture og løb med forskellige gang/løb, derved kan du få pulsen op.

Jeg har hørt i fjernsynet, at man skal have 30 minutters motion om dagen.

Hjælpemidlet Fodcyklen har mange specialer til cyklen:
Sko til at sætte på pedalerne
Pedaler med velcro bånd, til de der ikke kan styre foden (hjerneblødning).

Til personer i kørestol har det vist sig, at hvis de ikke kan bruge benene, kan de få blodomløbet i gang ved at bruge armene.

Foreningens overskud går til gratis fodcykler, til de personer der ingen midler har.
I kan søge om dette via brev.

Fodcyklen er en forening:
5 års kontingent = 400,- kr. gratis cykel
10 års kontingent = 600,- kr. gratis cykel med stang.
Når du indbetaler, er du automatisk medlem af foreningen.
Har du problemer, kan du altid ringe og vi hjælper dig, hvis vi kan.

Med venlig hilsen
På foreningens vegne

Henry Kristensen

AP Healing har sendt dette:
"Lige en vigtig advarsel: Start endelig ikke med at "cykle" 20 minutter i ét stræk. Det vil virke på samme måde som en ordentlig udrensning med hovedpine, utilpashed, ondt i maven og eventuelt feber til følge. Årsagen til dette er den særdeles kraftige blodgennemstrømning, der renser ud i hele kroppen. Derved løsner affaldsstofferne og ophober sig, indtil de kan komme ud gennem afføringen og urin. Det er særdeles ubehageligt, og mange kan få en sådan forskrækkelse, at de ikke tør fortsætte. Det vil være en skam, når vi ved, hvilket et fantastisk hjælpemiddel til genoptræning og forebyggelse, vi har med at gøre.

Start blidt med 5 minutter. Dette kan så gentages flere gange med et par mellemrum. På den måde vænner du dig langsomt til det. Gør det i et par dage, hvorefter du kan øge det til 10 minutter et par dage, igen 15 minutter et par dage f. eks. morgen, middag og aften. På den måde kommer du til slut op på de 20 minutter, som jeg vil anbefale, at du tager morgen, middag og aften. Du kan også nøjes med det to gange om dagen. Føl selv efter, hvad du har det bedst med. Din krop skal nok fortælle dig det."

Med venlig hilsen
AP Healing
Arne Pedersen, tlf. 75 53 63 72
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Dansk Cykel Union har oplyst, at det er videnskabeligt bevist, at når man kører langsomt, så forbruges mere fedt end når man kører hurtigt.

Hvis cyklen knirker, så kan problemet løses ved at bruge lidt vand på vinyllejet. Pedalerne må smøres med olie.

Hvis kanterne går løse, kan disse sættes fast igen, ved at bruge et varmt strygejern.